torsdag den 18. august 2011

Texas is HOT!!

Undskyld at jeg ikke har skrevet så længe, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at skrive - overhovedet!

Fredag d. 12. kørte min familie og jeg mod København, hvor vi skulle overnatte på et hotel tæt på lufthavnen i Kastrup. Om aftenen kørte vi ind til København centrum og spiste sushi, hvilket er mit absolut yndlings måltid!

Lørdag d. 13. skulle jeg endelig afsted!!! Vi stod op klokken ved 4 tiden og kørte til lufthavnen med min kæmpe kuffert og min MEGET overfyldte, gule STS taske. Jeg skulle være der klokken 6 (2 timer før flyet lettede), og vi var der 5:30. Da vi gik ind i lufthavnen mødte jeg Kirstine, som jeg kendte fra workshoppen, og efter 20 min fandt vi de andre STS'er (vi var 10, hvoraf to var fra Sverige). Efter at have mødt Hannah, en fra STS som skulle følge med os til Chicago, checkede vi vores baggage ind (jeg havde 100g. i overvægt, men heldigvis var damen, der sad i skranken i godt humør, og lod den gå igennem uden at jeg skulle betale mere).
Efter det fik vi at vide at vi skulle sige farvel til vores familier, så vi kunne fortsætte til security check. Alle græd da vi skulle sige farvel, men der var ikke tid til at sige farvel i mere end 2 min og så skyndte vi og til security check, hvor vi hurtigt blev nødt til at tænke på noget andet! På flyturen til London sad jeg sammen med to danskere, Iben og Marc.
Vi skulle vente i London i 3 timer, så efter at vi havde været igennem security check, sad vi omk 5 danske piger på gulvet i lufthavnen og spillede Røvhul. Pludselig kom der en franskmand som ville spille med (åbenbart kender de også spillet i Frankrig) Virkelig mærkeligt, men det var sjovt! Bagefter gik hele STS gruppen (i London mødtes vi med dem fra de andre lande så vi var 70 udvekslingsstudenter) og vi gik hen for at tage toget hen til en anden terminal, på vej hen til toget mødte jeg Anita, som jeg vidst har fortalt om før.
Da vi kom ombord på flyet til Chicago sad jeg med Iben og Marc igen, som er de sødeste! Flyturen tog omk 8 timer og heldigvis var der skærme på sæderne så vi kunne se film og serier undervejs, jeg så blandt andet: Forrest Gump, No Strings Attached og Top Gear. Da vi nærmede os Chicago fik vi udleveret nogle papirer vi skulle udfylde for at vi kunne komme igennem Customs (tolden) i Lufthavnen.  Det tog dog lidt længere tid at lande end vi havde regnet med, for der var en storm og en masse regn i Chicago Lufthavnen, så flyet blev nødt til at flyve i cirkler i en time..
Da vi så havde været igennem security check IGEN og customs skulle vi vente i 5 timer på vores fly til Dallas Fort Worth. Mens jeg ventede med Kirstine (hun skulle til Miami og vores gates var lige ved siden af hinanden) tog vi til McD og spiste vores aftensmad, da vi så kiggede på skærmen hvor fly afgangene står, havde de udsat både Kirstines og mit flys afgang en halv time.. Det blev de ved med at gøre i 1 time eller 2, mens de samtidig ændrede gates hvert 5. minut.. Nå men vi kom med flyet, go jeg jeg kom til at sidde ved siden at en Steward som var meget snaksaglig, og havde alle mulige spørgsmål til mig om Danmark. Det var dejligt at have en at snakke med, men jeg havde altså mest af alt lyst til at sove der, for klokken var 6 om morgenen dansk tid..
Da jeg ankom stod Kris og PJ med et skilt hvor der stod: Welcome to Texas Kristina. Og jeg kunne endelig give dem et kram og sige rigtigt hej. Mary (Anita og Mathildas hostmom) og Mathilda var der også. Jeg var hjemme og i seng (i mit nye og MEGA smukke værelse) klokken 8 om morgenen dansk tid.
Da jeg vågenede ved middagstid dagen kunne det hele rigtigt begynde og det gik li'som op for mig at jeg var ankommet, og jeg blev helt glad! Om aftenen tog Kris og PJ mig med på en pop-up resturent (der kommer nogen og laver mad på en resturent for en aften), som lavede maden med råvarer fra lokal området.
Dagen efter tog Kris og jeg hen på skolen for at jeg kunne vælge fag og indtil nu er jeg stadig Senior!!! :D Bagefter kørte vi hjem og hentede PJ og vi tog ud og shoppede det nødvendige og jeg fik købt et kamera. PJ og jeg havde aftalt dagen før at vi skulle have is, så vi tog vi hen til en is butik, som var AMAZING! Man kunne få smagsprøver af alle isene og når man så havde valgt en fik man blandet enten slik eller frugt i, det var helt villo!:P
Tirsdag hentede vi Mathilda og Anita og tog ud og shoppede, efter meget shopping og en tur omkring Starbucks og en italiens restaurant, kom PJ og vi kørte til biografen hvor vi så Harry Potter (Mathilda var helt vild efter at se den). Jeg havde dog allerede set den;) Uh ja forresten fandt jeg RUGBRØD!! det var godt nok i en special butik, men wohoo!!
Onsdag var jeg alene hjemme med PJ, fordi Kris var på arbejde, så efter at jeg havde ryddet op på mit værelse, viste PJ mig rundt (jeg havde stadig ikke set hele ejendommen, for den er ret stor, og bagefter viste han mig en masse forskellige ting i garagen (så jeg vidste hvor alt var). Mens vi var der havde jeg glemt alt om at drikke noget vand, og lige pludselig blev jeg helt svimmel, så jeg skyndte mig ind at få noget vand. Det der med at drikke vand hele tiden er jeg altså ikke vant til og 42 grader hver dag er altså virkelig anderledes! Men ud over at man stort set ikke kan være ude er her meeeega fedt og Kris og PJ er de sødeste værtsforældre i verden!
I dag skal jeg ud at shoppe med Valerie og Asta som er de to andre udvekslings studenter på min skole, så jeg sidder på Kris' arbejde og venter på at de kommer :)
Jeg viste Kris hvad en kransekage var, og vi vil prøve at lave en til Nytårs Aften! :D


3 kommentarer:

  1. Hej søs. i:
    .. det ser vidst ud til du har meget travlt derhenne med at få shoppet og det hele! Men er glad for du er faldet godt til! Savner dig nu lidt her hjemme i: det er lidt underligt du ikke er her mere til at snakke og diskutere med?! - men held og lykke med skolen og det hele når du starter! og vi snakkes jo d.22 sep. men du må lige skrive hvornår det passer dig bedst at jeg ringer til dig?! :-). Men hils Kris og PJ fra mig! og pas godt på dig selv! i:

    SvarSlet
  2. Ps: det lyder lækkert at du har fået vidst Kris hvordan kransekagerne ser ud, så du også kan få lidt et dansk nytår!<3.

    SvarSlet
  3. Hejsa Kristina, dejligt at kunne læse om hvorledes din nye hverdag forløber. Skønt at du snart skal starte i skolen, det bliver spændende, håber du klarer skærerne. Kan du hilse Kris og PJ og husk nu lige at få fyldt lidt vand på indimellem. Pas godt på dig selv. Knuz fra Mor

    SvarSlet