torsdag den 18. august 2011

Texas is HOT!!

Undskyld at jeg ikke har skrevet så længe, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at skrive - overhovedet!

Fredag d. 12. kørte min familie og jeg mod København, hvor vi skulle overnatte på et hotel tæt på lufthavnen i Kastrup. Om aftenen kørte vi ind til København centrum og spiste sushi, hvilket er mit absolut yndlings måltid!

Lørdag d. 13. skulle jeg endelig afsted!!! Vi stod op klokken ved 4 tiden og kørte til lufthavnen med min kæmpe kuffert og min MEGET overfyldte, gule STS taske. Jeg skulle være der klokken 6 (2 timer før flyet lettede), og vi var der 5:30. Da vi gik ind i lufthavnen mødte jeg Kirstine, som jeg kendte fra workshoppen, og efter 20 min fandt vi de andre STS'er (vi var 10, hvoraf to var fra Sverige). Efter at have mødt Hannah, en fra STS som skulle følge med os til Chicago, checkede vi vores baggage ind (jeg havde 100g. i overvægt, men heldigvis var damen, der sad i skranken i godt humør, og lod den gå igennem uden at jeg skulle betale mere).
Efter det fik vi at vide at vi skulle sige farvel til vores familier, så vi kunne fortsætte til security check. Alle græd da vi skulle sige farvel, men der var ikke tid til at sige farvel i mere end 2 min og så skyndte vi og til security check, hvor vi hurtigt blev nødt til at tænke på noget andet! På flyturen til London sad jeg sammen med to danskere, Iben og Marc.
Vi skulle vente i London i 3 timer, så efter at vi havde været igennem security check, sad vi omk 5 danske piger på gulvet i lufthavnen og spillede Røvhul. Pludselig kom der en franskmand som ville spille med (åbenbart kender de også spillet i Frankrig) Virkelig mærkeligt, men det var sjovt! Bagefter gik hele STS gruppen (i London mødtes vi med dem fra de andre lande så vi var 70 udvekslingsstudenter) og vi gik hen for at tage toget hen til en anden terminal, på vej hen til toget mødte jeg Anita, som jeg vidst har fortalt om før.
Da vi kom ombord på flyet til Chicago sad jeg med Iben og Marc igen, som er de sødeste! Flyturen tog omk 8 timer og heldigvis var der skærme på sæderne så vi kunne se film og serier undervejs, jeg så blandt andet: Forrest Gump, No Strings Attached og Top Gear. Da vi nærmede os Chicago fik vi udleveret nogle papirer vi skulle udfylde for at vi kunne komme igennem Customs (tolden) i Lufthavnen.  Det tog dog lidt længere tid at lande end vi havde regnet med, for der var en storm og en masse regn i Chicago Lufthavnen, så flyet blev nødt til at flyve i cirkler i en time..
Da vi så havde været igennem security check IGEN og customs skulle vi vente i 5 timer på vores fly til Dallas Fort Worth. Mens jeg ventede med Kirstine (hun skulle til Miami og vores gates var lige ved siden af hinanden) tog vi til McD og spiste vores aftensmad, da vi så kiggede på skærmen hvor fly afgangene står, havde de udsat både Kirstines og mit flys afgang en halv time.. Det blev de ved med at gøre i 1 time eller 2, mens de samtidig ændrede gates hvert 5. minut.. Nå men vi kom med flyet, go jeg jeg kom til at sidde ved siden at en Steward som var meget snaksaglig, og havde alle mulige spørgsmål til mig om Danmark. Det var dejligt at have en at snakke med, men jeg havde altså mest af alt lyst til at sove der, for klokken var 6 om morgenen dansk tid..
Da jeg ankom stod Kris og PJ med et skilt hvor der stod: Welcome to Texas Kristina. Og jeg kunne endelig give dem et kram og sige rigtigt hej. Mary (Anita og Mathildas hostmom) og Mathilda var der også. Jeg var hjemme og i seng (i mit nye og MEGA smukke værelse) klokken 8 om morgenen dansk tid.
Da jeg vågenede ved middagstid dagen kunne det hele rigtigt begynde og det gik li'som op for mig at jeg var ankommet, og jeg blev helt glad! Om aftenen tog Kris og PJ mig med på en pop-up resturent (der kommer nogen og laver mad på en resturent for en aften), som lavede maden med råvarer fra lokal området.
Dagen efter tog Kris og jeg hen på skolen for at jeg kunne vælge fag og indtil nu er jeg stadig Senior!!! :D Bagefter kørte vi hjem og hentede PJ og vi tog ud og shoppede det nødvendige og jeg fik købt et kamera. PJ og jeg havde aftalt dagen før at vi skulle have is, så vi tog vi hen til en is butik, som var AMAZING! Man kunne få smagsprøver af alle isene og når man så havde valgt en fik man blandet enten slik eller frugt i, det var helt villo!:P
Tirsdag hentede vi Mathilda og Anita og tog ud og shoppede, efter meget shopping og en tur omkring Starbucks og en italiens restaurant, kom PJ og vi kørte til biografen hvor vi så Harry Potter (Mathilda var helt vild efter at se den). Jeg havde dog allerede set den;) Uh ja forresten fandt jeg RUGBRØD!! det var godt nok i en special butik, men wohoo!!
Onsdag var jeg alene hjemme med PJ, fordi Kris var på arbejde, så efter at jeg havde ryddet op på mit værelse, viste PJ mig rundt (jeg havde stadig ikke set hele ejendommen, for den er ret stor, og bagefter viste han mig en masse forskellige ting i garagen (så jeg vidste hvor alt var). Mens vi var der havde jeg glemt alt om at drikke noget vand, og lige pludselig blev jeg helt svimmel, så jeg skyndte mig ind at få noget vand. Det der med at drikke vand hele tiden er jeg altså ikke vant til og 42 grader hver dag er altså virkelig anderledes! Men ud over at man stort set ikke kan være ude er her meeeega fedt og Kris og PJ er de sødeste værtsforældre i verden!
I dag skal jeg ud at shoppe med Valerie og Asta som er de to andre udvekslings studenter på min skole, så jeg sidder på Kris' arbejde og venter på at de kommer :)
Jeg viste Kris hvad en kransekage var, og vi vil prøve at lave en til Nytårs Aften! :D


tirsdag den 9. august 2011

Billetterne er kommet!!

Endelig er mine billetter kommet!! Jeg fik en mail i går fra STS, hvor der var vedhæftet 10 sider med informationer om hvad jeg skal gøre i de forskellige lufthave og om reglerne. I dag fik jeg så et brev fra STS med billetterne i, mit forsikringskort, student-ID og en STUDENT HANDBOOK fra det Amerikanske STS kontor. Jeg tror der var 50 sider, hvor halvdelen af dem var på engelsk, så jeg er først lige blevet færdig med at læse dem, så lige et tip til dem der endnu ikke er taget afsted, eller skal afsted næste år: sæt lige noget tid af til at få læst alle de papirer i gennem, for det er vigtige ting der står på dem OG nu er jeg bagud med at pakke..
I aften kommer min Onkel og Tante fra Samsø (forresten er min hest også blevet solgt, så nu står han på Samsø, mærkeligt sammentræf!) hen og spiser og siger farvel. I går var min Moster, Onkel også her ovre at sige farvel, og min kusine og mine fætre var selvfølgelig også med.  Min lillesøster og jeg brugte det sidste af aftenen på at se Fast and Furious med to af mine fætre, sindsygt hyggeligt!! Min kusine havde hendes kæreste og to børn med, uha det bliver hårdt ikke at se dem et helt år, og de vil jo være blevet så store når jeg kommer hjem igen! Min ældste fætter og hans forlovede, som også var der, skal giftes her til foråret og det er jeg simpelthen så ked af at jeg ikke kan være med til!! Det er ved at gå op for mig at tiden ligesom ikke står stille i Danmark mens jeg er væk, og at jeg vil gå glip af en masse.. Heldigvis vil jeg jo også opleve en masse, og tro ikke at jeg begynder at få kolde fødder mht. at tage afsted, jeg kan simpelthen ikke vente! :D
Lørdag til søndag sov jeg hos min dejlige veninde Schneider og om søndagen skulle vi ned i byen og aflevere nogle penge til hendes veninder der arbejder på Jensens Bøfhus, så omkring middag gik vi ned i Randers midtby. Inden vi gik hen for at aflevere pengene tog vi lige i Føtex og købte det sidste jeg skulle have inden jeg skal rejse, og Schneider skulle lige have købt nogle tuscher og en notesbog i Bog og Idé. Da vi kom ind på Jensens gik jeg og var lidt små træt og sur, så jeg tågede bare lidt rundt, og så pludselig  hører jeg nogen råde SURPRISE!!!!!!!! og vifte med danske flag! Jeg blev simpelthen så forskrækket at jeg begyndte at græde, og jeg er ikke typen der græder! Jeg havde simpelthen ikke set det komme! Jeg havde set at mange af de andre udvekslingsstudenter også enten havde holdt en afskedsfest eller fået et surpriseparty, og jeg må indrømme at jeg også selv heeelt vildt gerne ville have et, men siden det var så tæt på havde jeg så stille opgivet den tanke igen.. Og at alle mine bedste veninder pludselig stod foran mig på Jensens og råbte surprise, var bare helt sindsygt! Men jeg blev så glad!! - selv om jeg ikke rigtigt ligenede andet end en skræmt fisk i ansigtet:P Tænk at mine FANTASTISKE veninder bag min ryg aftalt at holde et surprise party for mig!! Jeg kan simpelthen ikke beskrive hvor meget jeg kommer til at savne dem alle sammen og hvor meget jeg virkelig elsker dem! så hvis I læser dette her (hvilket i bare har at gøre, for det har i lovet;P), så 1000-tak for det mest fantastiske surprise party og JEG ELSKER JER VIRKELIG HØJT!!!<3
 -Btw. bogen og tuscherne som Schneider havde købt, var til mig, og så skrev de alle sammen (meget rørende) hilsner til mig og lavede en masse skøre tegninger og to-do-lists, den bog SKAL jeg have med til USA!!xD

PS: Smukke Malou hvis du læser dette, som du siger du gør, så endnu engang en million gange tak for den besked du skrev, den betød virkelig meget!:*

PSS: 3 dage til jeg kører mod København og KUN 4 DAGE TIL AT JEG ANKOMMER TIL DALLAS LUFTHAVN!!!!!

PSS: sådan her ser mit værelse altså ud lige nu... Pakke rod!! what a mess! 

torsdag den 4. august 2011

9 DAGE TILBAGE!!!!

Okay nu er der kun 8 dage til min familie og jeg kører mod København og 9 dage til, at jeg ankommer til Dallas - Fort Worth lufthavnen, hvor min hostfamily og area rep., Sherrie, vil vente.
Jeg er så småt (meget småt!!) begyndt at pakke og kufferten er købt, så nu skal den bare fyldes op, og det bliver i hvert fald ikke et problem at fylde den! Jeg har ingen anelse om hvordan jeg KUN skal få pakket 23 kg tøj. Jeg er så glad for at jeg skal til en varm stat, for jeg har ingen anelse om hvordan jeg skulle få plads til vinterjakker, sweatere og vinter støvler. 
Jeg venter stadig på at mine flybilletter og rejeplan kommer i posten, men jeg har allerede fået mine flyafgange at vide af Sherrie. Så her er de:

Københavns Lufthavn - Heathrow Airport: 07:55-09:05 (British Airways)

Heathrow Airport - Chicago Airport:  11:45-14:15 (British Airways)

Chicago Airport - Dallas-Fort Worth Airport: 19:15-21:40 (American Airlines)

Som I kan se, har jeg næsten 3 timer i Heathrow og 5 timer i Chicago hvor jeg bare skal vente, øv.. Men det er med vilje, at rejsen er blevet booket sådan, for hvis et at flyene er forsinket, ødelægger det ikke min rejseplan. OG det er altså i klokken 21:40 amerikansk tidszone jeg ankommer, så det betyder al klokken i mit hoved (i følge dansk tid) er 04:40, så når jeg skal møde Kris og PJ for første gang er jeg sindsygt træt og ligner.. ja.. noget slemt:P 
Jeg må, som sagt, have 23 kg baggage og 1 stk håndbaggage med på rejsen. Det er lidt træls at jeg ikke skal flyve med British Airways hele vejen, for når jeg flyver med dem, må jeg have 2 x 23 kg baggage med, men jeg kun må have 1 x 23 kg baggage med, når jeg flyver med American Airlines. Så det kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget, desværre.  

I mandags havde jeg havde Skype-dag med Kris og PJ, det var ved at være et stykke til siden vi sidst havde skypet, fordi jeg har været i Ungarn osv.. Nååh men anyway, det var dejligt endelig at få snakket med dem igen, og nu kan jeg simpelthen ikke vente til at det bliver d.13. August så jeg kan komme derover !! Kris har også lige været henne på skolen for at få mig meld ordentligt ind og give dem mine sidste karakterer, og hvis hun sagde at jeg er blevet registreret som Senior (den højeste årgang), YEEEES!!! Godt nok kan counseloren på skolen stadig nå at 'degradere' mig til Junior, men det finder jeg ud af når jeg skal til møde på min nye skole (Joshua High School) d. 15. August. Kryds fingre for at jeg får lov til at være Senior :D
Lige nu har jeg sådan et mærkeligt mix af en så mange følelser i min krop. Jeg er vildt spændt og lykkelig for at skulle afsted, men på samme tid lidt nervøs. Jeg blever så ked af det hver gang jeg skal sige farvel til mine venner, selv om jeg ved at jeg ser dem igen om et år.. Men mest af alt er jeg bare glad! Ovenud glad, lykkelig og spændt på endelig at skulle af sted:D Jeg tænker på at skulle af sted hvert minut hver dag, no kidding!

Jeg ankommer lørdag den 13. og der er temperaturen sat til at blive 41 grader, Wooow!

Da jeg snakkede med Kris og PJ i mandags sagde de at temperaturen ikke havde ligget under 100 grader fahrenheit (38 grader celsius) i over en måned, og det er den varmeste sommer siden 1980. Der er heller ikke faldet en dråbe regn siden engang i foråret, så det er et suuper godt tidspunkt jeg kommer, puuha :P

9 DAGE!!!!!!!!!!!!!!!!!!